Det indledene arbejde er nu gået igang.
Torsdag d. 21. april blev licitatien vundet af Guldfeldt A/S, til en pris af 1.900.000. Og godt under det det beløb vi havde frygtet.
Der har været afholdt et par møder med Guldfeldt. På det sidste møde torsdag d. 04.04.2017, enedes vi om at bruge lava-blæsning til afrensning på alle murstensfacader(vi har testet på nr. 6). Det koster et tillæg på en aftaleseddel, beløb ca. 36.000 kr. Derudover bliver der malet murværk med silikatmaling mærket KEIM og deres produkt Soladit, som er en enkomponent silikatmaling med god vedhæftning, selvrensende og hurtig overfladetør for at modvirke begroning.
Træværk bliver malet med alkydplast – sandsynligvis en Sadolin. Tillæg på aftaleseddel herfor ca. 40.000 kr.
d. 15.05.2017 starter entreprisen, og de første skurvogne og håndværkere rykker ind i Tronnehaven.
Blæsning med lava starter i løbet af uge 20. og varer ca. 4 uger frem.
HUSK at rydde planer, krukker mmm. en meter hele vejen rundt om huset og skuret, så håndværkerne kan stille stillads, rense og male.
Håndværkerne starter kl. 07:00 om morgenen.
Mod slutningen af uge 19 modtager vi ny tidsplan fra Guldfeldt. Denne plan bliver hængt op i fælleshuset, så vi kan følge hvornår der er aktivitet på de respektive boliger.
Der vil også blive sat ringbind fremb med diverse dokumenter i forbindelse med projektet.
bedste hilsner
Formanden
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.